Viser opslag med etiketten 4mm. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 4mm. Vis alle opslag

torsdag den 7. februar 2013

Uventet inspiration og det første resultat

Uventet inspiration!
Fremgangs-metode: læg farveprøver frem til flere forskellige sæt øreringe. Vælt alle perlerne på gulvet. Saml møjsommeligt perlerne op igen, og Voila: Helt nye farvesammensætninger!! ;-)


Det første, og måske mest oplagte resultat blev disse "Harlequin" øreringe i Vifteform, som blev solgt dagen efter at jeg havde lagt et billede af dem op:

 Der kom mange flere ideer, og flere af dem er på "perlebrædtet", men har en længere design-proces, og må derfor vente lidt med at blive vist frem.

Jeg er helt forundret over hvor meget det betød at få blandet alle disse farver sammen. 
Det er længe siden jeg er blevet SÅ inspireret af så "lidt".

Det var et meget heldigt uheld! :-)

torsdag den 27. december 2012

Om de nyeste projekter og om farver

Det er ikke blevet til så mange indlæg her på bloggen i løbet af december.
 - Mit internet har været nede og jeg har generelt haft travlt. 
Men det betyder ikke at der ikke er blevet syet med perler ;-) 
Nogle af projekterne har jeg vist i de få indlæg der er dukket op.
Her kommer lidt flere billeder af de mest vellykkede projekter:

Dette er nok det mest vellykkede af mine december-projekter. De har i hvert fald fået rigtigt mange pæne ord med på vejen. Det er to variationer over samme teknik, nemlig at benytte 4mm facetterede perler i brickstitch (murstenssting) om en ring.



Jeg blev begejstret for teknikken, og prøvede straks et andet design også.


Dette armbånd er ikke helt færdigt endnu, - jeg mangler bl.a. en lås som er bred nok, men det lover godt, synes jeg. Der kommer muligvis et blogoplæg om dette armbånd senere. Det er mit første perlearbejde helt i sort! :-)

  
Disse er endnu et smykke skabt ud fra en kjole. Forstået sådan, at min veninde har en kjole hun skal have på til nytårsfest, men manglede smykker der passede til. Det kom der disse retro-style øreringe ud af. De var sjove at lave, og lidt svære, da det ikke er farver som klæder mig selv, og derfor ikke nogen jeg har arbejdet så meget med endnu. Desuden er de yderste omgange syet med peyote-stitch (eller variationer over dette), hvilket også er nyt for mig at bruge om en ring på denne måde. Jeg er nu godt tilfreds, og det er den nye ejer af dem heldigvis også. Fed udfordring! :-D

Farver har været et tema gennem december for mig:
Julefarver, at jeg endelig fik lavet et par "hoop" øreringe i lilla, et helt smykke kun i sort, og så disse sidste øreringe i farver som jeg ikke selv kan gå med (i hvert fald ikke uden at få en sær gustenbleg ansigtskulør) men som jeg jo stadig synes er rigtigt flotte!

Som det jo nok fremgår tydeligt af mine smykker er jeg helt klart meget til FARVER. Nogle folk efterspørger dog mere "neutrale" farver.

Hvad synes du?
Farver til et hvert humør, eller hellere mere neutrale / diskrete farver?
Hvad er neutrale farver for dig?












fredag den 9. november 2012

Langsomt men sikkert fremad :-)



November måned er dedikeret til færdiggørelse af UFO'er (UFærdige Objekter), og her er endnu en der kan krydses af listen!

 

Denne ring er efter et mønster af Aleshia Beadifulnights se tutorial her.


Jeg har haft lyst til at lave den i evigheder og har haft knapper liggende klar, men det er altså først nu jeg rent faktisk har fået testet mønsteret.

Jeg er ret godt tilfreds, og mit største problem, sådan rent UFO-apropos er, at nu har jeg jo lyst til at lave den i flere farve versioner! :-P

Det må komme på listen over ting-jeg-gerne-vil-lave :-)
 - Som i øvrigt bliver længere hele tiden i stedet for kortere ;-)