søndag den 19. april 2015

Tutorial: Square-stitch

En base af square-stitch kan bruges til at lave nogle fine og overdådige smykker som f.eks. Jill Wisemans "plush pearls bracelet".
Herunder prøver jeg at vise hvordan man starter en square-stitch base til et armbånd.

Før du går igang: Jeg bruger str 6/0 perler. (Disse hedder Mælket Lavendel m. Sølvkerne / Silver-Lined Milky Lavender, og er købt hos Perleportalen).
6/0 er en god størrelse, da tråden skal ret mange gange igennem hver enkelt perle, specielt hvis du har tænkt at sy flere perler ovenpå din base.

Jeg har brugt 6LB (0.008'') Fireline. Det er en god stærk tråd som kan holde, også selvom armbåndet evt bliver tungere pga den mængde af perler du evt syer ovenpå ;-)

Squarestitch er en "tråd-tørstig" teknik. Med det mener jeg, at man skal bruge forholdsvist meget tråd. Så når du er fortrolig med teknikken kan jeg anbefale at arbejde med så lang tråd som muligt, men til at starte med, vil jeg anbefale at tage en længde som føles komfortabel, og ikke knudrer for meget.

Jeg bruger en John James nål str 12, men til basen som er vist her, kan en tykkere nål også sagtens bruges.

Skulle du have lyst til at være med i en dansk gruppe for folk der syer smykker af perler, så kig forbi denne gruppe på FB: Perlesyning af smykker i DK.

God fornøjelse.
Start med at sætte en stopper-perle på din tråd. Stopper-perlen må for nemheds skyld gerne være markant anderledes farve eller størrelse end resten af dit projekt, så du ikke ved en fejl får den syet ind i projektet. 
Husk at lave en god ende på tråden, så du har nok at hæfte med senere.

Sæt 5 perler på tråden og lad dem glide helt ned til stopper-perlen.

Tag en perle på
Sy nu op igennem den femte perle fra stopper-perlen. 
(Note: Jeg er venstrehåndet. Hvis du er højrehåndet, så spejlvender du bare hvad jeg gør. Du skal stadig sy op igennem den femte perle fra stopper-perlen) :)

Sy derefter tilbage ned igennem den perle du lige satte på.


Så ser det sådan ud.
Tag en perle mere på.
 

Sy op igennem den fjerde perle fra stopper-perlen.


Og sy så ned igennem den perle du sidst har sat på.

Tag en perle på, og sy op igennem den tredje perle fra stopper-perlen.


Og sy så ned igennem den perle du sidst har sat på.


Tag en perle på, og sy op igennem den anden perle fra stopper-perlen.


Og ned igennem den perle du lige satte på.

Måske kan du gætte det? ;)
Tag en perle på og sy op igennem den første perle fra stopper-perlen.
Og ned igennem den perle du lige har sat på.
Så ser det sådan ud.
For at forstærke arbejdet, og for at få perlerne til at ligge rigtigt fint og lige, syer du nu hele vejen op igennem alle de 5 første perler du satte på,
og ned igennem de 5 du lige har syet på.
Så starter du næste række: Tag en perle på og sy ned igennem den perle din tråd kommer ud af.
Og op igennem den perle du lige har sat på.
Igen: tag en perle på og sy ned igennem den næste perle i rækken.
Og op igennem den du lige har sat på.
Indtil det ser sådan her ud.
Så forstærker du igen: sy ned igennem alle 5 perler i den forrige række,
og op igennem den sidste række af perler du har syet på.
Sådan fortsætter du.
Husk hver gang du har syet en række (5) perler på, så forstærker du ved at sy gennem den forrige række,
Og den sidste, nye række.
Fortsæt indtil arbejdet har den ønskede længde! :-)

lørdag den 29. juni 2013

Noget om YouTube og om hvor man starter med perlesyning af smykker.

Hvor starter man, når man gerne vil lære om perlesyning af smykker?


Jeg startede på YouTube, i gang med at lede efter noget helt andet. Pludselig fangede noget mit øje, og snart fandt jeg mig selv surfende rundt blandt de lækreste smukkeste smykker.

Jeg har altid elsket at bruge hænderne, og perlesyning talte til mig. Jeg måtte simpelthen prøve det.

Så hvis du har mod på at blive inspireret, så tag et kig rundt.

Jeg har fundet et par links til tutorials som skulle være til at gå til for begyndere, og så kan du jo selv klikke videre (men pas på! man kan bruge maaaange timer på det!) ;-)

Aleshia Beadifulnights (du kan også finde hende på Facebook HER) laver nogle virkeligt gode tutorials. Hendes ting er flotte, og hendes forklaringer er grundige og godt vist, så man har en chance for at følge dem, også selv om man ikke er en haj til engelsk.

Sara Spoltore har en YouTube kanal som hun kalder Beadsfriends. Man kan også finde hende på Facebook HER.
Sara er Italiener, men laver også tutorials på engelsk. Hun er MEGET grundig i sine forklaringer, og jeg har lavet ting fra hendes tutorials helt fra jeg var begynder. Hun forklarer selv komplicerede ting så de er til at forstå, og jeg er overbevist om at man vil kunne forstå hendes vejledninger, selv om man ikke snakker engelsk særlig godt.

Andre YouTube kanaler der er gode er f.eks:
Beadaholique
AuntiesBeads
Tsummerlee
Beading4perfectionists
Off The Beaded Path

Rigtig god arbejdslyst! :-)

P.S.: Hvis du ikke har mod på at kaste dig ud i perlesyning selv, men gerne vil eje smykkerne, så klik HER og tag et kig i albummerne på min Facebookside og sig til, hvis der er noget du falder for.

Eller klik HER for at kigge forbi min Etsy-shop.

fredag den 22. marts 2013


Disse elastik-armbånd sælger ganske godt :-)
Jeg laver dem gerne i en størrelse så de passer lige
præcis til køberens håndled.

 Jeg har gang i så dejligt mange perlerier, at jeg helt glemmer at skrive om det her. Min Facebook-side bruger jeg lidt som blog, men vil egentlig gerne øve mig i at skrive mere her, hvor det er muligt at lave længere indlæg, og hvor folk som ikke er på Facebook har mulighed for at læse med.
Lige nu bliver det dog igen en kortere opdatering blot for at fortælle at man nu også kan finde mig på Etsy, hvor jeg allerede har solgt et enkelt smykke. Til Washington USA endda. Internettet er en forunderlig ting :-)

Jeg er også stadig at finde på Amio, men oplever ikke at der kommer mange forbi og kigger. Tager gerne imod gode råd til at få liv på sin Amio-side, hvis nogen ved noget om det :-)

D. 26 og 27 april kan man opleve mig og mine smykker "live" hvis man befinder sig i det høje nord. Jeg skal nemlig deltage i to dages udstilling / kunsthåndværkermarked på Hjørring Ny Steiner. (En Steiner Skole, som navnet angiver).
Det bliver dejligt og komme ud og vise smykkerne frem. De ER nu engang allerpænest når man ser dem "live".

Ønsker alle en dejlig dag.



mandag den 25. februar 2013

Overflod :-)

På vej til fødselsdagsfest skal jeg pakke smykker til at tage med. Jeg ser mig selv stå med denne fantastiske håndfuld af smykker jeg selv har lavet, og føler mig temmelig rig og overflods-agtig ;-)

Jeg ønsker jer alle en god dag :-)

torsdag den 7. februar 2013

Uventet inspiration og det første resultat

Uventet inspiration!
Fremgangs-metode: læg farveprøver frem til flere forskellige sæt øreringe. Vælt alle perlerne på gulvet. Saml møjsommeligt perlerne op igen, og Voila: Helt nye farvesammensætninger!! ;-)


Det første, og måske mest oplagte resultat blev disse "Harlequin" øreringe i Vifteform, som blev solgt dagen efter at jeg havde lagt et billede af dem op:

 Der kom mange flere ideer, og flere af dem er på "perlebrædtet", men har en længere design-proces, og må derfor vente lidt med at blive vist frem.

Jeg er helt forundret over hvor meget det betød at få blandet alle disse farver sammen. 
Det er længe siden jeg er blevet SÅ inspireret af så "lidt".

Det var et meget heldigt uheld! :-)

lørdag den 26. januar 2013

Forandringer

Der er mange ting der pludseligt har ændret sig i min arbejdsrytme herhjemme.

Selvom jeg i lang tid har syet med perler stort set hver dag, og også har været omhyggelig med produkterne, så er der nu noget helt andet over at sidde og lave et produkt, som man rent faktisk har mulighed for at sælge.
Det nye "vifte" ørerings design er ret populært,
og jeg har efterhånden fået lavet en del forskellige
versioner

De smykker jeg har haft liggende til evt at give som gaver bliver lige fundet frem og set efter. Nogle har fået skiftet ørekroge, da jeg har anskaffet mig bedre kvalitet ørekroge siden jeg lavede disse smykker.
Andre trænger bare til nye og bedre fotos før de kan lægges op på en internetside og være til salg...

Og så er jeg smækfyldt med inspiration og har lige fået nye farver perler hjem, så der bliver også produceret en del. - Igen er der en større frihed, når jeg ved at de kan blive sat til salg.

Materiale-pengene kan med tiden dækkes ind, og jeg kan eksperimentere meget friere med farver, når jeg ikke nødvendigvis selv skal gå med dem, og de ikke nødvendigvis skal passe til noget af det tøj jeg har i mine skabe.






Siden jeg lavede min Facebookside Annes Krummelurer, d. 7. januar, har jeg solgt 3 sæt øreringe, og der er flere handler i farvandet. Jeg er ret stolt over det, og meget glad og taknemmelig.
Det giver håb for fremtiden :-)

Jeg har også lagt nogle smykker ind i min Amio-butik, men må tilstå at jeg synes det tager lidt lang tid, så har ikke helt fået investeret tid nok i projektet endnu. Det skal nok komme. Stille og roligt.





tirsdag den 15. januar 2013

Travlhed

Der bliver arbejdet for fuldt tryk.
Nye designs bliver prøvet af, nye farver købt ind.

Annes Krummelurer på Facebook kan man se en del billeder, nu med priser :-)
Helt fantastisk er det at jeg allerede har solgt mine 2 første sæt øreringe! :-)

I dag er jeg gået online på Amio, find mig HER.

Hvis i er nysgerrige, så kig forbi et af stederne :-) I er mere end velkomne!

Der skal nok komme flere skriverier om hele processen her på bloggen også, når jeg kan få tiden til at gå op i en højere enhed ;-)

Ha en dejlig dag allesammen!