Viser opslag med etiketten YouTube. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten YouTube. Vis alle opslag

lørdag den 29. juni 2013

Noget om YouTube og om hvor man starter med perlesyning af smykker.

Hvor starter man, når man gerne vil lære om perlesyning af smykker?


Jeg startede på YouTube, i gang med at lede efter noget helt andet. Pludselig fangede noget mit øje, og snart fandt jeg mig selv surfende rundt blandt de lækreste smukkeste smykker.

Jeg har altid elsket at bruge hænderne, og perlesyning talte til mig. Jeg måtte simpelthen prøve det.

Så hvis du har mod på at blive inspireret, så tag et kig rundt.

Jeg har fundet et par links til tutorials som skulle være til at gå til for begyndere, og så kan du jo selv klikke videre (men pas på! man kan bruge maaaange timer på det!) ;-)

Aleshia Beadifulnights (du kan også finde hende på Facebook HER) laver nogle virkeligt gode tutorials. Hendes ting er flotte, og hendes forklaringer er grundige og godt vist, så man har en chance for at følge dem, også selv om man ikke er en haj til engelsk.

Sara Spoltore har en YouTube kanal som hun kalder Beadsfriends. Man kan også finde hende på Facebook HER.
Sara er Italiener, men laver også tutorials på engelsk. Hun er MEGET grundig i sine forklaringer, og jeg har lavet ting fra hendes tutorials helt fra jeg var begynder. Hun forklarer selv komplicerede ting så de er til at forstå, og jeg er overbevist om at man vil kunne forstå hendes vejledninger, selv om man ikke snakker engelsk særlig godt.

Andre YouTube kanaler der er gode er f.eks:
Beadaholique
AuntiesBeads
Tsummerlee
Beading4perfectionists
Off The Beaded Path

Rigtig god arbejdslyst! :-)

P.S.: Hvis du ikke har mod på at kaste dig ud i perlesyning selv, men gerne vil eje smykkerne, så klik HER og tag et kig i albummerne på min Facebookside og sig til, hvis der er noget du falder for.

Eller klik HER for at kigge forbi min Etsy-shop.

fredag den 5. oktober 2012

Et mønster, mange ringe!

Jeg har, som nævnt tidligere, hygget mig rigtigt meget med at lege med denne tutorial på YouTube. Det er en ring som hedder "hugs and kisses" eller som man skriver på engelsk: xoxo (x for kys og o for knus). Denne ring har et mønster som ser ca sådan her ud: OXOXO, deraf navnet.
Designeren er Aleshia Beadifulnights, som man finder både på YouTube og på Facebook.


Denne version er lavet med helt samme størrelse perler som hendes originale mønster:

 Lyseblå.

1 8mm rund perle
2 6mm runde perler
4 4mm runde perler
6 6/0 seed beads
2 forskellige farver 11/0 Toho seed beads

Fra siden ser den sådan her ud:















Men da jeg godt kan lide store ringe, måtte jeg selvfølgelig lige prøve med nogle større perler.
Jeg benyttede lejligheden til også at lege med farver:


Lilla :-)

1 10mm  perle
2 6mm perler
4 4mm perler
6 6/0 seed beads
2 forskellige farver 11/0 Toho seed beads




Rød og Gylden

1 12mm perle
2 6mm perler
8 4mm perler
2 5mm bicones
bronze 10/0 preciosa seed beads
guldfarvede 11/0 Toho seed beads

Det blev tydeligt at når midterperlen er så stor, så er det en fordel at også "sideperlerne" (her de gyldne bicones) er store, for ellers er det svært at holde tråden "usynlig".

Og på billedet her kan man se, at jeg nok også skulle have sat lidt flere seed beads på, ved overgangen til ringens bånd.
Det skyldes nok at preciosa perlerne er lidt mindre (10/0 i stedet for 11/0)

 Mørkeblå m cracklebeads

1 10mm perle
4 6mm cracklebeads (krakelerede perler)
8 6/0 Toho seed beads
15/0 Toho seed beads
2 forskellige farver 11/0 Toho seed beads



Lyseblå (stor)



1 12mm perle
4 6mm faceterede tjekkiske perler
8 6/0 toho seed beads
2 forskellige 15/0 Toho seed beads
2 forskellige farver 11/0 Toho seed beads

Grøn.

1 10mm perle
4 6mm faceterede tjekkiske perler
4 4mm bronzefarvede perler
4 8/0 Toho seed beads
2 forskellige farver 11/0 Toho seed beads.


Jeg ville gerne lave en grøn version af mønsteret, da jeg har flere venner som elsker grøn, men min beholdning af grønne perler er stadig ikke så stor, så der var ikke de samme muligheder for at vælge størrelser og farver som med de andre ringe.

Jeg er ikke helt tilfreds med resultatet. Jeg ville gerne have haft 15/0 perler til at lave krydsene ovenpå ringen med. Det tror jeg ville være pænere. Det ville sandsynligvis også gøre de 4mm bronzefarvede perler mere synlige og dermed give lidt mere kontrast. 
Alternativt havde det været godt med 6/0 seed beads i "siderne" i stedet for 6mm faceterede perler (som på den lilla ring) da det nok vil få perlerne til at ligge pænere ind mod midterperlen.







Gylden.

Efter at have lavet mange forsøg med mange farver og mange størrelser og mange eksperimenter, var det helt rart at sætte sig ned og følge det originale mønster en gang til og lave en fin lille gylden ring :-)








Min konklusion efter denne "perlerække" er, at det nemmeste er at følge den størrelse som er foreslået i det originale mønster. Man kan også uden de store problemer lave mønsteret med en 10mm perle i midten, så længe man husker at justere på antallet af seed beads. Bruger man en 12mm perle i midten, skal man arbejde lidt mere for at få perlerne til at ligge pænt og holde tråden usynlig. Jeg kan godt lide de store ringe, men de kræver lidt mere tålmodighed og måske også et støre udvalg af perler at vælge imellem for at det skal blive pænt :-)

Men det er meget nemt at bruge alle mulige forskellige slags perler i dette mønster, så bare slå jer løs! :-)

Håber at der kunne være lidt inspiration her. Vil i gerne vide nogle af de specifikke farvenavne etc, så skriv en kommentar, så skal jeg nok svare.

Og jeg ved at Aleshia selv bliver rigtigt glad hvis man uploader billeder af de ting man laver efter hendes mønstre til hendes facebookside :-) Som i øvrigt også er et godt sted at kigge efter ny inspiration!

Ha en dejlig dag!

torsdag den 13. september 2012

Om at gå i stå, og komme i gang igen :-)

Der har været stille lidt, her på min blog.
Jeg har følt mig fastlåst og mål-løs... Ikke at jeg ikke udemærket godt ved, hvor jeg vil hen: Nemlig til at være ejer af en lille perle-shop. Sælge smykker og måske også perler og andre smykke-dele, lave tutorials på dansk etc.

Men på grund af min situation som langtidssyg på kontanthjælp, hvor jeg er underlagt nogle ret stramme (og indimellem skøre) regler, er det ikke muligt for mig at GØRE ret meget lige nu.

Jeg laver stadig smykker og bliver langsomt dygtigere, men med meget begrænsede midler til at købe nye materialer, har det også for en tid føltes svært, og jeg røg ind i en følelse af "hvad nytter det også det hele?".

Men så alligevel sker der jo smukke ting og små og store mirakler:

Aleshia Beadifulnights (som hun kalder sig), en pige som har lavet en stribe fine perle-designs og tutorials på YouTube (hendes YouTube-kanal hedder "Beadifulnights" og jeg har også linket til den i link-listen ude til venstre), har givet mig lov til at sælge de ting jeg laver efter hendes designs, hvis bare jeg henviser til hendes tutorials, så andre kan lave smykkerne selv, hvis de skulle have lyst. Og det gør jeg selvfølgelig gerne!

Hendes designs er fede at lave, også fordi mange af dem er meget nemme at lave til "sit eget" ved at bruge lidt andre perler. jeg har f.eks. lige lavet en helt stak ringe efter hendes "hugs and kisses ring" mønster: Hugs and kisses ring tutorial v. Aleshia Beadifulnights
De mange måder at variere hendes mønster på, kommer der mere om i en andet indlæg :-)

Men det største og mest fantastiske skulderklap, som omgående drev mig til tasterne, var denne mail jeg modtog her til formiddag:

"Dear Anne Hummel

Congratulations!

You have been chosen as one of this month’s four lucky participants from among all those who joined our world-wide Beads for Blog Post campaign.

A package with 1000 grams of beads and seed beads is being prepared and will be sent to you within the next several days.

We hope our fine Preciosa® Traditional Czech Beads provide you with many happy hours of creative beading! 

Yours,
PRECIOSA ORNELA"

Hvis i har læst tidligere indlæg, så ved i, at jeg besluttede mig for at deltage i Preciosa Ornelas Perle "give-away" (altså en konkurrence hvor de forærer perler væk til vinderne) "Beads-for-blogpost".
Denne give-away er på intet mindre end et helt KILO perler. 1000 gram høj kvalitet perler!

Og helt fantastisk lader det til at jeg er en af de heldige vindere i denne måned!

Væk med tanker om fattigdom og at intet lykkes. Væk med mismod og fastlåsthed!
I gang med glædesdans rundt på gulvet, jubel og blogskrivning ;-)

...Og mon ikke jeg lige kan nå at lave lidt flere smykker inden min søn skal hentes fra børnehave?

Ha en helt fantastisk dag, allesammen! <3









mandag den 6. august 2012

I dag er min dejlige søn begyndt i børnehave igen efter 4 ugers ferie. Det har været skønt at holde fri med ham og lave alle mulige ting, men det bliver nu også godt at få lidt tid til at sidde og arbejde med perler i fred og ro igen :-)

Ikke mindst fordi der er kommet en ny portion perler i min postkasse, så der skal leges med farver igen!

I mellemtiden kan jeg anbefale denne YouTube kanal, hvis man kan engelsk. Måske er hun faktisk dygtig nok til at man kan forstå hendes tutorials selv om man ikke forstår sproget. Hun er meget grundig! :-)

Beads Friends Tutorials (Sara Spoltore)

mandag den 30. juli 2012

Min søster kom forbi

Så har det været ferie. Min søster kom forbi,og hold da op, hvor det resulterede i perleri! Hun er ligeså glad for farver som jeg er, og selv om hun ikke kan teknikkerne (endnu), så brugte hun mange timer på at sidde og eksperimentere med  farvesammensætninger, hvorefter jeg så kunne afprøve dem. Det blev et ret intenst forløb (ikke mindst fordi vi var sammen i mange dage) men superinspirerende, da hun ser nogle andre farver sammen end jeg gør, så flere af de kombinationer hun lavede var nogle som jeg måske aldrig selv havde fundet på. :-)




Det blev til adskillige fælles designede smykker, og ideer til endnu flere er noteret i min lille notesbog :-)

Her kommer billeder af vores produktion, alle sammen nye farvedesigns, skabt i løbet af 8 dage, hvor vi jo altså også lavede andre ting. Jeg synes vi har gjort det ret godt!  :-)

 Jeg laver løbende denne slags armbånd. De er supersimple at lave: det er bare perler på elastiktråd, men når de bliver sat sammen kan de være rigtigt fede, synes jeg.
Jeg laver forskellige farvekombinationer, og det vi meget legede med, mens min søster var her, var at prøve atsætte forskellige farver sammen og se hvilke farver der fremhævede hinanden, og hvilke der "slugte" hinanden, forstået på den måde at nogle farver, når de kommer ved siden af hinanden ligesom blegner, og ikke kommer til deres ret.

Her er der 14 armbånd i grønne nuancer. ret fint, synes jeg selv.

 Vil man have det lidt mere afdæmpet, er her en version med tre armbånd i elfenbensfarvet, guld, grøn, hvid og gennemsigtig hvid / krystalfarvet.
 En let sommerlig version i lyseblå nuancer.
 gyldenbrun med en grøn accent.


















Denne blå version lavede jeg for et stykke tid siden.
















en gylden version blev det også til.















Vi arbejdede også mod en rød og en lilla version, men fandt mangler i min perlebeholdning. Så de må komme senere :-)


Vi måtte selvfølgelig også lige prøve at have dem alle på på en gang... her er over 60 armbånd. :-)

Jeg kan ikke helt anbefale det, da det blev meget tungt og stift at have på, men jeg synes det ser meget overdådigt ud. :-)












Og nu til de mere tekniske smykker. Her lavede vi en hel lille produktions-rutine, hvor min søster fandt farvesammensætninger og jeg lavede smykkerne med dem. Her er nogen af dem der blev rigtigt fine (når jeg nu selv skal sige det!) ;-)

 Her har jeg brugt en 2-nåls Right Angle Weave teknik (ofte forkorte til RAW-teknik). Oversat vil det lyde noget i retning af: Ret Vinkel Væve-teknik.
Man laver ligesom små retvinklede firkantede "kasser"/ boxe" af perler efterhånden som man laver mønsteret.

Her er brugt:
- 6mm Faceterede Runde Tjekkiske perler,
-8/0 Toho perler (den "bordeaux")
- 10/0 tjekkiske perler (varm sølv farve)
 Fireline tråd, 6lb/ 0.008 mm
 Jeg har brugt en sølvfarvet bidsellås til at lukke armbåndet med. Det er det der hedder "toggle-clasp" på engelsk.
Dette armbånd er lavet med samme teknik som det forgående. Undervejs frygtede vi at det ville blive alt for blåt-i-blåt, men til sidst viste det sig at blive rigtigt flot.
Det at perlerne har forskellig struktur og forskellige grader af gennemsigtighed giver et flot spil i lyset.

Der er brugt:
-6mm faceterede runde tjekkiske perler med AB (Aurora Borealis) finish
- 4mm runde "faux-perle" perler (faux-perle betyder falsk perle. Det er glasperler med voksfarve. På engelsk kaldes de også for "pearl-beads").
- 11/0 Toho perler.
-KO nylontråd (KO beading thread).
- Sølvfarvet bidsellås.



Her ses låsen.
















Igen samme teknik, 
igen 6mm faceterede runde tjekkiske perler, 8/0 tohos og 11/0 tohos.

 Denne har et virkeligt flot antikt look, som jeg bare mangler en lås til i en passende farve.

Jeg glæder mig meget til at gå med dette! :-)








Tsummerlee eller TCBeads på YouTube laver mange tutorials. Jeg har lært rigtigt meget af hende. bl.a det følgende mønster som jeg har fundet her:

Små runde øreringe
Det er et superlet lille mønster, og min søster og jeg gav os til at lege med farver igen. De mest vellykkede er her:

Det er svært at få farverne rigtige når jeg tager billeder, så jeg lægger 2 ind af de samme øreringe...


De skinner mere i virkeligheden.
Specielt de tre som er nederst på dette billede er meget skinnende og fine.
Kunne sagtens bruges til fest.







Det sidste jeg vil vise i dette indlæg er af den type jeg kalder "hoops". Hoop betyder bare "ring" på dansk, og jeg kalder dem sådan fordi de er syet rundt om en ring. De er ikke lavet helt færdige, men er forsøg med farver. Jeg tror dog at vil prøve at lave et færdigt sæt af alle de følgende og se, hvordan det kommer til at se ud.
 Denne er en variation over en ørering jeg lavede tidligere.
Jeg har brugt 3 forskellige farver i str 11/0 Tohos og så er kanten lavet med str 15/0 Tohos

Dette er min søsters farve kombination.
Den er ret spændende, da den grå-brun melerede 15/0 Toho er uigennemsigtig, og den turkis/teal 11/0 er gennemsigtig. Det giver den et spændende spil når man har den på og lyset falder igennem den.

Denne havde jeg haft liggende et stykke tid halvfærdig.

Jeg var optaget af, at jeg gerne ville bruge de aflange "bugle" perler (ved ikke endnu om de har et andet navn på dansk), da jeg synes at det giver en spændende struktur. Men da jeg havde lavet de 3 rækker: turkis 11/0, 3mm bugle og turkis 11/0 igen, kunne jeg ikke finde på en slutning. Den så ufærdig ud, men jeg kunne ikke finde en kant jeg synes passede.

Heldigvis fandt min søster en, og jeg synes at den er helt perfekt.

Jeg er dog ikke helt tilfreds med den tekniske udførelse af projektet, så jeg laver nok et nyt sæt helt fra bunden. Men en lettelse at have mønsteret på plads! :-)

Denne var teknisk ret svær pga størrelses forskellen på perlerne. Jeg er ikke tilfreds med resultatet, men farverne blev flotte synes jeg.

Så det er bare at prøve forfra! Øvelse gør mester :-)

Der er brugt 11/0 elfenbensfarvede Tohos
8/0 "milky nutmeg" Tohos
og 15/0 "gold-lined crystal" Tohos.


Det var et udklip af hvad vi nåede på 8 dage (hvor vi også nåede at lave mange andre ting, det var jo ferie! ;-) )
Som sagt synes jeg at det var ganske produktivt. Der er flere ideer i min lille notesbog som jeg glæder mig til at komme i gang med. Og så er der bestilt nye perler som forhåbentlig vil lukke nogle af de "huller" vi fandt i min perle-farvepalet. Svært at vente på at de når frem. :-)

 Tak for hjælpen Søs <3