I denne uge har jeg været heldig og modtaget hele 2:
Først fra TamaraScottDesigns:
- Nye perlemåtter,
- Masser af ny tråd (Fireline, K.O. i 3 farver, og C-lon som jeg ikke har prøvet før, i det der hedder str D, hvilket er tykkere end hvad jeg normalt bruger (str B), da jeg har fundet nogle opskrifter, hvor en tykkere tråd ville være godt. Glæder mig til at afprøve den!
- Og sidst men ikke mindst perler i 5 flotte farver! 3 forskellige størrelser (11/0, 8/0 og 6/0). Alle af mærket Toho :-)
Dernæst en leverance af perler + nogle bidsellåse (til bl.a. armbånd) fra LaserBeads. Denne butik ligger i Letland, hvilket har den fordel at sagerne når hurtigere frem, end dem jeg bestiller fra USA. :-)
Denne leverance indeholder både suppleringer af farver jeg allerede har og var ved at løbe tør for, farver jeg har, men skulle bruge nye størrelser af, og nogle lækre nye farver, som jeg glæder mig rigtigt meget til at lave nye fine ting af! Bidsellåsene skulle jeg bruge i en bestemt farvenuance for at passe til et armbånd jeg har lavet. Det kan være svært at se de nøjagtige farvenuancer på computeren, så jeg var spændt på at se om de passede i farven. Det gør de! FEDT!
Perlerne er dels Tohos dels Preciosas.
Alt i alt en god "høst" :-)
Jeg bliver så glad af at se på alle de farver! Har I det også sådan?

