Viser opslag med etiketten Inspiration. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Inspiration. Vis alle opslag

søndag den 19. april 2015

Tutorial: Square-stitch

En base af square-stitch kan bruges til at lave nogle fine og overdådige smykker som f.eks. Jill Wisemans "plush pearls bracelet".
Herunder prøver jeg at vise hvordan man starter en square-stitch base til et armbånd.

Før du går igang: Jeg bruger str 6/0 perler. (Disse hedder Mælket Lavendel m. Sølvkerne / Silver-Lined Milky Lavender, og er købt hos Perleportalen).
6/0 er en god størrelse, da tråden skal ret mange gange igennem hver enkelt perle, specielt hvis du har tænkt at sy flere perler ovenpå din base.

Jeg har brugt 6LB (0.008'') Fireline. Det er en god stærk tråd som kan holde, også selvom armbåndet evt bliver tungere pga den mængde af perler du evt syer ovenpå ;-)

Squarestitch er en "tråd-tørstig" teknik. Med det mener jeg, at man skal bruge forholdsvist meget tråd. Så når du er fortrolig med teknikken kan jeg anbefale at arbejde med så lang tråd som muligt, men til at starte med, vil jeg anbefale at tage en længde som føles komfortabel, og ikke knudrer for meget.

Jeg bruger en John James nål str 12, men til basen som er vist her, kan en tykkere nål også sagtens bruges.

Skulle du have lyst til at være med i en dansk gruppe for folk der syer smykker af perler, så kig forbi denne gruppe på FB: Perlesyning af smykker i DK.

God fornøjelse.
Start med at sætte en stopper-perle på din tråd. Stopper-perlen må for nemheds skyld gerne være markant anderledes farve eller størrelse end resten af dit projekt, så du ikke ved en fejl får den syet ind i projektet. 
Husk at lave en god ende på tråden, så du har nok at hæfte med senere.

Sæt 5 perler på tråden og lad dem glide helt ned til stopper-perlen.

Tag en perle på
Sy nu op igennem den femte perle fra stopper-perlen. 
(Note: Jeg er venstrehåndet. Hvis du er højrehåndet, så spejlvender du bare hvad jeg gør. Du skal stadig sy op igennem den femte perle fra stopper-perlen) :)

Sy derefter tilbage ned igennem den perle du lige satte på.


Så ser det sådan ud.
Tag en perle mere på.
 

Sy op igennem den fjerde perle fra stopper-perlen.


Og sy så ned igennem den perle du sidst har sat på.

Tag en perle på, og sy op igennem den tredje perle fra stopper-perlen.


Og sy så ned igennem den perle du sidst har sat på.


Tag en perle på, og sy op igennem den anden perle fra stopper-perlen.


Og ned igennem den perle du lige satte på.

Måske kan du gætte det? ;)
Tag en perle på og sy op igennem den første perle fra stopper-perlen.
Og ned igennem den perle du lige har sat på.
Så ser det sådan ud.
For at forstærke arbejdet, og for at få perlerne til at ligge rigtigt fint og lige, syer du nu hele vejen op igennem alle de 5 første perler du satte på,
og ned igennem de 5 du lige har syet på.
Så starter du næste række: Tag en perle på og sy ned igennem den perle din tråd kommer ud af.
Og op igennem den perle du lige har sat på.
Igen: tag en perle på og sy ned igennem den næste perle i rækken.
Og op igennem den du lige har sat på.
Indtil det ser sådan her ud.
Så forstærker du igen: sy ned igennem alle 5 perler i den forrige række,
og op igennem den sidste række af perler du har syet på.
Sådan fortsætter du.
Husk hver gang du har syet en række (5) perler på, så forstærker du ved at sy gennem den forrige række,
Og den sidste, nye række.
Fortsæt indtil arbejdet har den ønskede længde! :-)

lørdag den 29. juni 2013

Noget om YouTube og om hvor man starter med perlesyning af smykker.

Hvor starter man, når man gerne vil lære om perlesyning af smykker?


Jeg startede på YouTube, i gang med at lede efter noget helt andet. Pludselig fangede noget mit øje, og snart fandt jeg mig selv surfende rundt blandt de lækreste smukkeste smykker.

Jeg har altid elsket at bruge hænderne, og perlesyning talte til mig. Jeg måtte simpelthen prøve det.

Så hvis du har mod på at blive inspireret, så tag et kig rundt.

Jeg har fundet et par links til tutorials som skulle være til at gå til for begyndere, og så kan du jo selv klikke videre (men pas på! man kan bruge maaaange timer på det!) ;-)

Aleshia Beadifulnights (du kan også finde hende på Facebook HER) laver nogle virkeligt gode tutorials. Hendes ting er flotte, og hendes forklaringer er grundige og godt vist, så man har en chance for at følge dem, også selv om man ikke er en haj til engelsk.

Sara Spoltore har en YouTube kanal som hun kalder Beadsfriends. Man kan også finde hende på Facebook HER.
Sara er Italiener, men laver også tutorials på engelsk. Hun er MEGET grundig i sine forklaringer, og jeg har lavet ting fra hendes tutorials helt fra jeg var begynder. Hun forklarer selv komplicerede ting så de er til at forstå, og jeg er overbevist om at man vil kunne forstå hendes vejledninger, selv om man ikke snakker engelsk særlig godt.

Andre YouTube kanaler der er gode er f.eks:
Beadaholique
AuntiesBeads
Tsummerlee
Beading4perfectionists
Off The Beaded Path

Rigtig god arbejdslyst! :-)

P.S.: Hvis du ikke har mod på at kaste dig ud i perlesyning selv, men gerne vil eje smykkerne, så klik HER og tag et kig i albummerne på min Facebookside og sig til, hvis der er noget du falder for.

Eller klik HER for at kigge forbi min Etsy-shop.

torsdag den 7. februar 2013

Uventet inspiration og det første resultat

Uventet inspiration!
Fremgangs-metode: læg farveprøver frem til flere forskellige sæt øreringe. Vælt alle perlerne på gulvet. Saml møjsommeligt perlerne op igen, og Voila: Helt nye farvesammensætninger!! ;-)


Det første, og måske mest oplagte resultat blev disse "Harlequin" øreringe i Vifteform, som blev solgt dagen efter at jeg havde lagt et billede af dem op:

 Der kom mange flere ideer, og flere af dem er på "perlebrædtet", men har en længere design-proces, og må derfor vente lidt med at blive vist frem.

Jeg er helt forundret over hvor meget det betød at få blandet alle disse farver sammen. 
Det er længe siden jeg er blevet SÅ inspireret af så "lidt".

Det var et meget heldigt uheld! :-)

fredag den 23. november 2012

Sejlivede UFO'er og Ny Inspiration :-)

Et par sejlivede UFO'er ligger på mit perlebord. De kræver flere forsøg før de er helt rigtige... og midt i det hele blev jeg lige blæst væk af inspiration, da både dec/jan udgaven af Beadwork (et perle-blad jeg bestiller her og en perlebog jeg har ønsket mig længe, nemlig "Mastering Beadwork" af Carol Huber Cypher, ankom nærmest samtidig! :-D
 

Så måske kommer der til at opstå nogle nye projekter midt i UFO-bekæmpelsen alligevel :-P
...og så er det jo snart Jul, så mon ikke også der kommer et par juleprojekter i bunken af "skal lige have lavet"? ;-)

Hvad arbejder I på lige nu?

God weekend allesammen :-)

fredag den 5. oktober 2012

Et mønster, mange ringe!

Jeg har, som nævnt tidligere, hygget mig rigtigt meget med at lege med denne tutorial på YouTube. Det er en ring som hedder "hugs and kisses" eller som man skriver på engelsk: xoxo (x for kys og o for knus). Denne ring har et mønster som ser ca sådan her ud: OXOXO, deraf navnet.
Designeren er Aleshia Beadifulnights, som man finder både på YouTube og på Facebook.


Denne version er lavet med helt samme størrelse perler som hendes originale mønster:

 Lyseblå.

1 8mm rund perle
2 6mm runde perler
4 4mm runde perler
6 6/0 seed beads
2 forskellige farver 11/0 Toho seed beads

Fra siden ser den sådan her ud:















Men da jeg godt kan lide store ringe, måtte jeg selvfølgelig lige prøve med nogle større perler.
Jeg benyttede lejligheden til også at lege med farver:


Lilla :-)

1 10mm  perle
2 6mm perler
4 4mm perler
6 6/0 seed beads
2 forskellige farver 11/0 Toho seed beads




Rød og Gylden

1 12mm perle
2 6mm perler
8 4mm perler
2 5mm bicones
bronze 10/0 preciosa seed beads
guldfarvede 11/0 Toho seed beads

Det blev tydeligt at når midterperlen er så stor, så er det en fordel at også "sideperlerne" (her de gyldne bicones) er store, for ellers er det svært at holde tråden "usynlig".

Og på billedet her kan man se, at jeg nok også skulle have sat lidt flere seed beads på, ved overgangen til ringens bånd.
Det skyldes nok at preciosa perlerne er lidt mindre (10/0 i stedet for 11/0)

 Mørkeblå m cracklebeads

1 10mm perle
4 6mm cracklebeads (krakelerede perler)
8 6/0 Toho seed beads
15/0 Toho seed beads
2 forskellige farver 11/0 Toho seed beads



Lyseblå (stor)



1 12mm perle
4 6mm faceterede tjekkiske perler
8 6/0 toho seed beads
2 forskellige 15/0 Toho seed beads
2 forskellige farver 11/0 Toho seed beads

Grøn.

1 10mm perle
4 6mm faceterede tjekkiske perler
4 4mm bronzefarvede perler
4 8/0 Toho seed beads
2 forskellige farver 11/0 Toho seed beads.


Jeg ville gerne lave en grøn version af mønsteret, da jeg har flere venner som elsker grøn, men min beholdning af grønne perler er stadig ikke så stor, så der var ikke de samme muligheder for at vælge størrelser og farver som med de andre ringe.

Jeg er ikke helt tilfreds med resultatet. Jeg ville gerne have haft 15/0 perler til at lave krydsene ovenpå ringen med. Det tror jeg ville være pænere. Det ville sandsynligvis også gøre de 4mm bronzefarvede perler mere synlige og dermed give lidt mere kontrast. 
Alternativt havde det været godt med 6/0 seed beads i "siderne" i stedet for 6mm faceterede perler (som på den lilla ring) da det nok vil få perlerne til at ligge pænere ind mod midterperlen.







Gylden.

Efter at have lavet mange forsøg med mange farver og mange størrelser og mange eksperimenter, var det helt rart at sætte sig ned og følge det originale mønster en gang til og lave en fin lille gylden ring :-)








Min konklusion efter denne "perlerække" er, at det nemmeste er at følge den størrelse som er foreslået i det originale mønster. Man kan også uden de store problemer lave mønsteret med en 10mm perle i midten, så længe man husker at justere på antallet af seed beads. Bruger man en 12mm perle i midten, skal man arbejde lidt mere for at få perlerne til at ligge pænt og holde tråden usynlig. Jeg kan godt lide de store ringe, men de kræver lidt mere tålmodighed og måske også et støre udvalg af perler at vælge imellem for at det skal blive pænt :-)

Men det er meget nemt at bruge alle mulige forskellige slags perler i dette mønster, så bare slå jer løs! :-)

Håber at der kunne være lidt inspiration her. Vil i gerne vide nogle af de specifikke farvenavne etc, så skriv en kommentar, så skal jeg nok svare.

Og jeg ved at Aleshia selv bliver rigtigt glad hvis man uploader billeder af de ting man laver efter hendes mønstre til hendes facebookside :-) Som i øvrigt også er et godt sted at kigge efter ny inspiration!

Ha en dejlig dag!