Viser opslag med etiketten Perle-skole. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Perle-skole. Vis alle opslag

søndag den 19. april 2015

Tutorial: Square-stitch

En base af square-stitch kan bruges til at lave nogle fine og overdådige smykker som f.eks. Jill Wisemans "plush pearls bracelet".
Herunder prøver jeg at vise hvordan man starter en square-stitch base til et armbånd.

Før du går igang: Jeg bruger str 6/0 perler. (Disse hedder Mælket Lavendel m. Sølvkerne / Silver-Lined Milky Lavender, og er købt hos Perleportalen).
6/0 er en god størrelse, da tråden skal ret mange gange igennem hver enkelt perle, specielt hvis du har tænkt at sy flere perler ovenpå din base.

Jeg har brugt 6LB (0.008'') Fireline. Det er en god stærk tråd som kan holde, også selvom armbåndet evt bliver tungere pga den mængde af perler du evt syer ovenpå ;-)

Squarestitch er en "tråd-tørstig" teknik. Med det mener jeg, at man skal bruge forholdsvist meget tråd. Så når du er fortrolig med teknikken kan jeg anbefale at arbejde med så lang tråd som muligt, men til at starte med, vil jeg anbefale at tage en længde som føles komfortabel, og ikke knudrer for meget.

Jeg bruger en John James nål str 12, men til basen som er vist her, kan en tykkere nål også sagtens bruges.

Skulle du have lyst til at være med i en dansk gruppe for folk der syer smykker af perler, så kig forbi denne gruppe på FB: Perlesyning af smykker i DK.

God fornøjelse.
Start med at sætte en stopper-perle på din tråd. Stopper-perlen må for nemheds skyld gerne være markant anderledes farve eller størrelse end resten af dit projekt, så du ikke ved en fejl får den syet ind i projektet. 
Husk at lave en god ende på tråden, så du har nok at hæfte med senere.

Sæt 5 perler på tråden og lad dem glide helt ned til stopper-perlen.

Tag en perle på
Sy nu op igennem den femte perle fra stopper-perlen. 
(Note: Jeg er venstrehåndet. Hvis du er højrehåndet, så spejlvender du bare hvad jeg gør. Du skal stadig sy op igennem den femte perle fra stopper-perlen) :)

Sy derefter tilbage ned igennem den perle du lige satte på.


Så ser det sådan ud.
Tag en perle mere på.
 

Sy op igennem den fjerde perle fra stopper-perlen.


Og sy så ned igennem den perle du sidst har sat på.

Tag en perle på, og sy op igennem den tredje perle fra stopper-perlen.


Og sy så ned igennem den perle du sidst har sat på.


Tag en perle på, og sy op igennem den anden perle fra stopper-perlen.


Og ned igennem den perle du lige satte på.

Måske kan du gætte det? ;)
Tag en perle på og sy op igennem den første perle fra stopper-perlen.
Og ned igennem den perle du lige har sat på.
Så ser det sådan ud.
For at forstærke arbejdet, og for at få perlerne til at ligge rigtigt fint og lige, syer du nu hele vejen op igennem alle de 5 første perler du satte på,
og ned igennem de 5 du lige har syet på.
Så starter du næste række: Tag en perle på og sy ned igennem den perle din tråd kommer ud af.
Og op igennem den perle du lige har sat på.
Igen: tag en perle på og sy ned igennem den næste perle i rækken.
Og op igennem den du lige har sat på.
Indtil det ser sådan her ud.
Så forstærker du igen: sy ned igennem alle 5 perler i den forrige række,
og op igennem den sidste række af perler du har syet på.
Sådan fortsætter du.
Husk hver gang du har syet en række (5) perler på, så forstærker du ved at sy gennem den forrige række,
Og den sidste, nye række.
Fortsæt indtil arbejdet har den ønskede længde! :-)

onsdag den 8. august 2012

PerleVenner

Jeg har fået en ny PerleVen :-)

Hun hedder Aya og er 10 år gammel og bor i huset ved siden af mit.
Hun og hendes lillesøster leger tit med min søn Tristan, og alle tre unger løber ind og ud af begge huse som de lyster, det er skønt. :-)

Og nu har jeg så opdaget at Aya og jeg har perler som fælles interesse. Egentlig har jeg vidst det i et stykke tid, men nu er jeg begyndt at lære hende lidt teknikker og det er så hyggeligt som det kan være.

Hendes første armbånd er lavet i nogle perler som hun helt forelskede sig i, da jeg havde købt dem. Hun hygger sig tit med at beundre de mange fine farver, og disse perler havde jeg lagt frem fordi jeg havde en ide til et armbånd med dem. Teknikken er forholdsvis enkel det meste af vejen, og jeg endte med at spørge hende om hun ville lære det.
DET ville hun gerne! :-)

og knips-trylle-vupti, i dag blev det færdigt, og her er det:

Vi har brugt 6mm facetterede runde tjekkiske perler (de her er købt hos Lina og Gustav Pelece her: www.etsy.com/shop/Pelece)

4mm faux-perle perler (fra Sharon her: www.etsy.com/shop/Aprishasparkles)

og 15/0 matte sorte Toho's

Tråden er Fireline.


Mens hun var i gang med armbåndet kom hun en dag over sammen med sin veninde, for lige at vise det spændende nye frem. Veninden er tilsyneladende også meget glad for perler, og jeg overvejer nu, om der vil være grobund for en lille "perle-skole" for interesserede piger (og drenge) i den alder, på et tidspunkt :-)