Viser opslag med etiketten Projekter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Projekter. Vis alle opslag

lørdag den 29. juni 2013

Noget om YouTube og om hvor man starter med perlesyning af smykker.

Hvor starter man, når man gerne vil lære om perlesyning af smykker?


Jeg startede på YouTube, i gang med at lede efter noget helt andet. Pludselig fangede noget mit øje, og snart fandt jeg mig selv surfende rundt blandt de lækreste smukkeste smykker.

Jeg har altid elsket at bruge hænderne, og perlesyning talte til mig. Jeg måtte simpelthen prøve det.

Så hvis du har mod på at blive inspireret, så tag et kig rundt.

Jeg har fundet et par links til tutorials som skulle være til at gå til for begyndere, og så kan du jo selv klikke videre (men pas på! man kan bruge maaaange timer på det!) ;-)

Aleshia Beadifulnights (du kan også finde hende på Facebook HER) laver nogle virkeligt gode tutorials. Hendes ting er flotte, og hendes forklaringer er grundige og godt vist, så man har en chance for at følge dem, også selv om man ikke er en haj til engelsk.

Sara Spoltore har en YouTube kanal som hun kalder Beadsfriends. Man kan også finde hende på Facebook HER.
Sara er Italiener, men laver også tutorials på engelsk. Hun er MEGET grundig i sine forklaringer, og jeg har lavet ting fra hendes tutorials helt fra jeg var begynder. Hun forklarer selv komplicerede ting så de er til at forstå, og jeg er overbevist om at man vil kunne forstå hendes vejledninger, selv om man ikke snakker engelsk særlig godt.

Andre YouTube kanaler der er gode er f.eks:
Beadaholique
AuntiesBeads
Tsummerlee
Beading4perfectionists
Off The Beaded Path

Rigtig god arbejdslyst! :-)

P.S.: Hvis du ikke har mod på at kaste dig ud i perlesyning selv, men gerne vil eje smykkerne, så klik HER og tag et kig i albummerne på min Facebookside og sig til, hvis der er noget du falder for.

Eller klik HER for at kigge forbi min Etsy-shop.

mandag den 5. november 2012

Til kamp mod UFO'er!






Ok, nogen gange har jeg bare gang i FOR mange ting på een gang! ;-)

Men der er så mange spændende projekter at gå i gang med.
Jeg har det med at gå lidt i gang med rigtigt mange projekter på een gang...
Det kan være givende fordi jeg hurtigt mærker om projektet er et der "tænder" mig eller ej, og jeg får tit ideer til nye projekter imens jeg arbejder, men på den anden side har jeg rigtigt mange halvfærdige projekter liggende, som det ville være fint at få færdige...

 
Det stopper mig også lidt fra at blogge om mine projekter, at de ligger halvfærdige i en bunke på mit perlebord.

DERFOR vil jeg nu udfordre mig selv og se om jeg ikke kan få lavet en række projekter færdige. Måske er det en god motivator at lægge et billede ind her, hver gang et projekt er færdiggjort.
Så får jeg også lov til at prale lidt undervejs ;-)

På engelsk bruger man flere steder inden for håndarbejde betegnelsen "UFO" som en forkortelse for "UnFinished Object". Den virker også på dansk: UFærdigt Objekt". Derfor vil jeg dedikere november måned til at bekæmpe UFO'er! ;-)

Et færdigt projekt om dagen er måske lidt meget at håbe på, men et par stykker om ugen skulle være muligt!

Og jeg starter om .......3....2.....1...NU!