Viser opslag med etiketten Tråd. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tråd. Vis alle opslag

fredag den 26. oktober 2012

Skattekister leveret af posten

Ahh... elsker bare at få nye leverancer af perle materialer :-)

I denne uge har jeg været heldig og modtaget hele 2:

Først fra TamaraScottDesigns:
  • Nye perlemåtter, 
  • Masser af ny tråd (Fireline, K.O. i 3 farver, og C-lon som jeg ikke har prøvet før, i det der hedder str D, hvilket er tykkere end hvad jeg normalt bruger (str B), da jeg har fundet nogle opskrifter, hvor en tykkere tråd ville være godt. Glæder mig til at afprøve den!
  • Og sidst men ikke mindst perler i 5 flotte farver! 3 forskellige størrelser (11/0, 8/0 og 6/0). Alle af mærket Toho :-)

Dernæst en leverance af perler + nogle bidsellåse (til bl.a. armbånd) fra LaserBeads. Denne butik ligger i Letland, hvilket har den fordel at sagerne når hurtigere frem, end dem jeg bestiller fra USA. :-)

Denne leverance indeholder både suppleringer af farver jeg allerede har og var ved at løbe tør for, farver jeg har, men skulle bruge nye størrelser af, og nogle lækre nye farver, som jeg glæder mig rigtigt meget til at lave nye fine ting af!  Bidsellåsene skulle jeg bruge i en bestemt farvenuance for at passe til et armbånd jeg har lavet. Det kan være svært at se de nøjagtige farvenuancer på computeren, så jeg var spændt på at se om de passede i farven. Det gør de! FEDT!
Perlerne er dels Tohos dels Preciosas.

Alt i alt en god "høst" :-)

Jeg bliver så glad af at se på alle de farver! Har I det også sådan?

onsdag den 8. august 2012

Om farvet tråd:

I et stykke tid kunne jeg ikke forstå hvorfor perlesyere blev ved med at anbefale at man havde perletråd i mange forskellige farver. Jeg brugte en sort tråd og syntes at den da var fin nok.
Indtil jeg prøvede denne farvekombination:
Som i kan se, har jeg her brugt en gylden tråd. Det skyldes den første række af perler. De er  gennemsigtige (transparent, hvis du søger i en engelsk butik), og tråden ses tydeligt nok til at farven har konsekvens.
Da jeg prøvede med den sorte tråd, blev perlernes farve, som ellers er en rigtig fin orange-gylden, pludselig grumset og grim.
Heldigvis havde jeg en gylden tråd jeg kunne prøve (af mærket Silamide) og så blev resultatet helt anderledes tilfredsstillende, da den gyldne farve på tråden fremhæver perlens egen farve.

Det fik mig dog ikke til straks at investere i mange nye farver, for i mellemtiden havde jeg forelsket mig helt i Fireline som fåes i grå og "crystal" som er en halvgennemsigtig hvid farve. Den tråd er SÅ lækker at arbejde med, men altså også væsentligt dyrere end andre tråde.

Jeg har først for nyligt fået anskaffet mig en "crystal" Fireline, så jeg kan endnu ikke sige så meget om dens farve egenskaber, men til gengæld har jeg fået skaffet mig både grøn og lilla Nymo-tråd. (en billig nylontråd som fåes i rigtigt mange farver)

Den grønne havde jeg glædet mig rigtigt meget til, for jeg løb igen ind i mit forgående problem, da jeg købte transparente grønne perler som også blev grumsede og grimme når jeg forsøgte mig med den grå fireline.

Nu har jeg endelig fået lavet mig en grøn farvekombination, syet med grøn tråd. Og selvom tråden er mørkegrøn, så gør det at den ER grøn, at den ikke gør farverne grumsede. Kunne dog godt finde på at prøve med "crystal" Fireline, eller med en lysere grøn, hvis jeg får købt mig sådan en på et tidspunkt :-)

 Den grønne.

Det er svært at fange farverne, så jeg har forsøgt mig lidt frem.

Perlerne er 11/0 Toho's, 6/0 Toho's og nogle gamle vintage gyldne perler som har været min mormors til at pynte kanten :-) (Det gør ikke så meget at de ikke er så regelmæssige, når de bruges på denne måde til kant.)

Farverne fanger sollyset rigtigt flot.

Og her ser man hvor gennemsigtige perlerne er, og at det ikke gør noget at tråden er mørk når bare den har samme farve som perlerne.













For at illustrere forskellen er her et billede af, hvordan perlerne ser ud med den grå / sorte tråd igennem:



Jeg synes ikke man behøver at købe sig fattig i forskellig farvet tråd fra starten, men på sigt, og specielt hvis man ønsker at bruge transparente perler, så kan jeg godt se fordelen ved at have en palet af trådfarver der matcher perlerne.

mandag den 6. august 2012

Design af smykker til festkjole :-)

Jeg er inviteret til bryllup her i august, og har kun 1 kjole jeg synes er fin nok til at tage på.
Jeg har før haft problemer med smykker til denne kjole, da jeg ikke rigtigt synes at jeg har noget der passer i farven.


Kjolen er sølvgrå og lilla, nogle ret afdæmpede, lidt støvede farver.
Jeg gik mine perler igennem, men var ikke rigtigt tilfreds med hvad jeg havde, så jeg gik på internet research!

efter laaaaaang tids søgen fandt jeg en butik på etsy.com som solgte et farvemix som passede utroligt godt til farveskalaen, og ovenikøbet samme farvemix i forskellige typer perler, så jeg bestilte simpelthen lidt af hver slags med nogle vage ideer om, hvad jeg kunne lave af dem, og håbede på at blive inspireret når jeg sad med dem.

Nu har jeg siddet med dem i nogle dage, og endelig lykkedes det mig at lave en ring! Mit helt eget design, og helt unik pga farveblandingen.
Der er ikke mindre end 5 forskellige slags perler i den, og jeg er ret stolt af den.



Til øreringene og armbåndet var det vigtigt at have en klar tråd da flere af perlerne er gennemsigtige. Det krævede lidt tålmodighed, da den først skulle bestilles og ankomme med posten. Jeg brugte tiden til at udtænke designs til armbånd og øreringene.

Endelig kom tråden og jeg kunne gå i gang.

Armbåndet endte med at se således ud:

6mm faceterede runde (ovale) tjekkiske perler
3mm faceterede runde (ovale) tjekkiske perler
15/0 Toho perler
Crystal Fireline tråd, 6lb / 0.008 mm.


 Teknikken er Right Angle Weave (ret-vinklet væveteknik)










 Øreringene blev Hoops igen og kom til at se således ud:


 11/0 blanke elfenbensfarvede Toho's
11/0 syren-mix Delica perler af mærket Miyuki
8/0 blanke elfenbensfarvede Miyuki's
8/0 Toho's
15/0 Toho's til kanten.

Jeg endte faktisk med at bruge en lys-lilla tråd til øreringene her.
Jeg brugte mærket Nymo. Det er vist den billigste perle-tråd man kan få, men den ER altså også lidt sværere at arbejde med end de dyrere tråde.

Det hjælper at vokse tråden, men jeg tror nu at jeg næste gang vil gå efter en K.O. tråd. Den er ikke meget dyrere end Nymo, men jeg synes den er lidt fastere og ikke trævler så meget. Man kan få en kraftigere Nymo-version, det var måske også værd at prøve.

Det jeg mangler nu, er at finde ud af om jeg skal lave en halskæde også, og hvordan i så fald skal se ud. Jeg købte jo ikke ret mange perler af hver slags, så det sikreste vil nok være at satse på at lave et vedhæng og så enten bruge en kæde jeg har, eller lave en simpel perlekæde at sætte det på.

Jeg kan rigtigt godt lide denne slags udfordringer: at have tøjet først og så skulle lave smykkerne der passer til. Jeg gjorde det for min mor da hun skulle til sølvbryllup her i sommers, og nu dette til mig selv. Det er en skæg udfordring!

Hvis i designer, starter i så med mønster, farver, perler eller tøjet det skal passe til?