torsdag den 10. januar 2013

Jubel! :-D


 smiley-face

Hej igen, håber at alle har haft en dejlig jul, og er kommet godt ind i det nye år. 2013 begynder usædvanligt godt for mig:

Jeg har fået mulighed for at starte hobbyvirksomhed!



På betingelse af at min hobbyvirksomhed ikke kommer til at stå i vejen for, hvad kommunen nu finder på at sætte mig i gang med (jeg er langtidssygemeldt med Fibromyalgi som er en kronisk sygdom, og derfor under udredning hos kommunen på femte år) og (naturligvis) med den betingelse, at alt reelt overskud bliver modregnet i kontanthjælpen, må jeg nu sælge mine smykker!

Jeg er meget glad og lettet! Det har været en lang proces (som jeg ikke skal kede jer med her) at nå så langt, og det føles bare SÅ godt! Stort smil herfra: :-D

Så nu skal jeg til at finde ud af, hvordan det rent praktisk skal foregå.

Indtil videre har jeg lavet en Facebook-side. Den hedder "Annes Krummelurer" og kan findes HER.
Det er en enormt bekræftende proces. Folk er meget støttende og glade på mine vegne og det giver virkelig et humør-boost af de helt store! Tak!

Jeg overvejer en butik på Amio. Hvis der er nogen der har erfaringer eller gode råd i den forbindelse, modtager jeg dem gerne! :-)

God dag til jer der læser med (og til alle jer andre også)! <3









Ingen kommentarer:

Send en kommentar